AngstOgVold

Velkommen til Heiner Gringmuth 's Webside 

 

Valsølillegård, Knud Lavardsvej 94, Mobil tlf.:61 71 11 64,


 E-mail:    heiner.gringmuth@gmail.com


     Angst og Vold - et ondt søskendepar

                                                                                       af cand.pæd. Heiner Gringmuth

   

Våben i børns lommer er ikke noget nyt fænomen.

En gang i slutningen af tresserne, blev jeg passet op af en bande unge bøller op, som truede og skræmte og provokerede mig på en meget ubehagelig måde. Jeg slap ud af denne knibe, men oplevelsen var meget ubehagelig: Denne hjælpeløshed, da de mindre bøller fik lov til at skubbe til mig, mens de store truede med at slå mig, hvis jeg skulle finde på at forsvare mig.

Efter jeg var kommet hjem, fandt jeg i mine gemmer en jernkugle på 5 cm i diameter. Jeg borede et hul i den og fik fastgjort en snor med ringskrue. Det blev til et imponerende våben, som let kunne knuse en hjerneskal. I to år gik jeg med denne kugle i lommen, overbevist om at kunne gøre noget effektivt, hvis jeg skulle blive antastet igen.

To gange har jeg truet nogen med kuglen - med succes. Men heldigvis kom jeg ikke til at slå nogen.

Forældrenes rolle

Jeg hørte i hvert fald ikke til den slags unge, der søger anerkendelse i voldelige grupper.

Tvært imod havde mine forældre lagt grunden til en god moral i mig: "Du er god nok, som Du er." - og -"Hold dig væk fra voldelige mennesker, men hvis du bliver vidne til en voldsepisode, skal du på en eller anden måde blande dig."

Men de var så meget optaget af, at skaffe det daglige brød, at ikke de vidste noget om mine konkrete problemer som ung. Om min angst og om at jeg i to år gik med et livsfarligt våben i lommen.

Modenhed, selvtillid og ansvar contra angst og utryghed

Da jeg blev indkaldt til session, begyndte jeg at gøre mig tanker om at blive soldat eller militærnægter, om vold og ikkevold, om ansvar for livet. Gennem talløse diskussioner blev jeg mere og mere bevist om problematikken omkring vold og våben, aggression og angst, selvtillid og ansvar.

En dag lagte jeg jernkuglen tilbage i skuffen. At være skyld i et menneskes død eller invaliditet syntes mig efterhånden værre end at blive banket. Angst og vold er et ondt søskendepar, som kun modenhed, ansvar og selvtillid overvinder.

Moral og civilcourage contra vold

Samtidig blev jeg mere og mere klar over, at for at forhindre udbredelsen af vold er man nødt til at have en holdning og man er nødt til at blande sig. For at støtte livet måtte man være parat til at dø - men ikke parat til at slå ihjel - store ord, som jeg ikke selv har fundet på, men bl.a. Ganhdi og Martin Luther King har sagt det. Begge blev myrdet, men jeg kan ikke se nogen alternativet til deres holdning - konflikterne i Irland, Sydafrika, Israel og Jugoslavien viser med al tydelighed, at våben og vold ikke løser konflikterne.

Mere end et årti blandt voldelige mennesker har givet mig erfaringer i at omgås med vold og aggressivitet - men har også i starten kostet mig en uge på hospitalet.

At blande sig i en voldelig situation kan være meget. Alt fra at protestere højlydt fra sikker afstand og tilkalde hjælp, til at lægge sig korporligt imellem en voldelig person og et offer.

Mod til at blande sig ligger os ikke så fjernt, som man måske ville tro. Man kunne bare forstille sig, at en man virkelig elsker over alt bliver truet. F.eks. vil kun få forældre tøve med at vove livet for deres egne børn.

Det mærkelige er, at være lille og svagelig, samtidig med at være modig, gør en bedre til at gribe ind i voldelige situationer end at være imponerende stor og stærk. Det drejer sig om at stå fast med en ikke-aggressiv-holdning:

"Jeg er ikke stor nok til at kunne banke dig, men jeg vil ikke finde mig i, at du slår nogen fordærvet, mens jeg ser på. Jeg vil hellere risikere selv at komme til skade, end at vågne om natten, med tanke om at jeg kunne have gjort noget." Mennesker med denne holdning kunne der være tusind gange flere end dem, der er gode til at slås. Samtidig er det klart at det personlige risiko for den enkelte bliver meget ringere ved at være mange om at gribe ind i voldssituationer.

Modenhed betyder også at kunne bedømme en risiko

Ubetænksomhed og dumdristighed kan være farlig. Undgå at se voldpersonen direkte i øjne. Forvir voldspersonen med snak og adfærd, der ikke er aggressiv og gerne fuldstændig malplaceret og uden relation til den aktuelle situation. Det bedste forsvar og beskyttelse er at undgår voldelige situationer og at se sit snit til at flygte.

I 90 % af alle voldelige episoder spiller alkohol en rolle. D.v.s. det gælder så vidt som muligt om at undgå steder, hvor der færdes mennesker der ikke har styr på deres spritforbrug.

Våbenmonopol skal ligge hos politiet.

Med våben er det næsten altid det samme. Det er mere farligt at eje våben end at være uden. Der kommer flere mennesker til skade af uforsigtig, uoverlagt brug af lovlige våben, end gennem ulovlige våben. Kun få mennesker er i pressede situationer moralsk og psykisk i stand til at styre en begrænset anvendelse af magt.

Efter som vi er kommer udover Wild-West-tiden i vores land, skal magtanvendelse og brug af våben overlades til en instans med høj moral, som er uddannet til at klare voldelige situationer med den mindst nødvendige magtanvendelse. Den skal have klare retningslinier gennem demokratiske love, og den skal nøje overvåges af pressen / offentligheden, af lovgivningen og domstolene.

Denne instans burde være politiet, som forhåbentligt lever op til de førhen nævnte krav. Politiet skal tilkaldes og involveres i alle voldsproblemer.

Ansvar og engagement af enhver enkelt menneske.

Men ligesom på mange sociale og menneskelige områder, er det ikke tilstrækkelig og mange gange faktisk forkert, udelukkende at overlade voldsproblemet til det offentlige. Et hvert enkelt menneske, især enhver voksen, må have en aktiv, moralsk holdning over for vold. Noget der kan gives videre til den unge generation. At være sej, at få anerkendelse blandt sine kammerater, skal ikke orienteres efter den stærkes ret. Mod, ansvarsbevidsthed, udholdenhed, opfindsomhed osv, alt sammen vigtige og nødvendige menneskelige egenskaber, må ikke misbruges til umoralske eller kriminelle formål. Angst må ikke bestemme vores handlinger. At hele i stedet for at såre - at trøste og beskytte i stedet for at true, lemlæste og dræbe - at bygge op og skabe, i stedet for at ødelægge - at elske i stedet for at hade - at gøre rent og rydde op, i stedet for at forurene - at give væk, i stedet for at stjæle, det må være det, der giver status og anerkendelse.

Copyright    Heiner Gringmuth

For problems or questions regarding this web contact heiner.gringmuth@gmail.com