MigOgChippendales

Velkommen til Heiner Gringmuth 's Webside  


Valsølillegård, Knud Lavardsvej 94, DK-4174 Jystrup,Mobil tlf.:61 71 11 64,


 E-mail:   heiner.gringmuth@gmail.com 



   

Dagbaladet, debat Mandag d. 1. 3. 1993  

                                                 


Mig og Chippendales


Da jeg var 15 - 16 år gammel og det var af stor betydning at gøre indtryk på pigerne, var der ikke meget stad med mig. En høj, tynd dreng med et par umulige briller.

Jeg er født kunsthåndværker og har altid lavet store og små "kunstværker", og fra barns ben af har jeg været socialt engageret. Andres ve og vel har altid haft betydning for mig. Men vi havde ikke råd til at købe modetøj eller grammofonplader med alle nye hits, eget værelse for at være sammen med venner osv.

Jeg var stærk nok af min alder og der nogle øvelser i gymnastik, som jeg var god til. Men jeg var langt fra et sportés.

Jeg var rimelig god til at slås, især efter min storebror havde lært mig regulær boksning. Så vidt som mulig gik jeg uden om al ballade, men trængt op i en krog var jeg effektiv og farligt. Samtidig var jeg udstyret med særlig mod eller civilcourage, som gjorde, at ingen kunne få mig til at makke ret med trusler om f.eks. bank. Men alt det kunne man ikke se på mig, når jeg en sjældent gang gik til en musikforanstaltning eller andre steder hvor piger og drenge mødtes.


Andet end overfladen


Lige præcis i denne vanskelige periode var mine forældre ikke til megen hjælp. Men langt tidligere havde de med deres kærlighed lagt nogle værdinormer i min sjæl, som gik ud på at et menneskets skønhed er knyttet til noget andet end overfladen. Jeg har altid vidst, at jeg var god nok og at jeg ikke skulle bruge energi på at opnå medieskabte mandsidealer.

Selvfølgeligt var jeg selv ikke helt fri for bestemte kvindebilleder, men når det kom til stykket, var det altid noget andet end brystmål og hårfacon, der fik tændt interessen for en pige hos mig. Efterhånden fik jeg en mere og mere klar forestilling om, hvilken slags kvinder jeg vil bruge tid på. Ydre skønhed var nærmest en ulempe. 

Jeg har kendt en del kvinder, jeg har oplevet noget så sjældent som perioder med rigtig og dyb kærlighed mellem kvinde og mand. Og jeg har en kreds af venner m/k hvis stemmeføring, berørelse, dufter og smil, men først og fremmest hvis interesser og engagement og livssyn gør dem til smukke mennesker.

Kun få af dem passer til mediernes glansbillede af mænd og kvinder. Nogle af dem er objektivt grimme. Men det er den slags mennesker, hvis nærhed jeg søger, som jeg har brug for - personligt og som kammerater, til at gøre min del til at forandre dette samfund og denne verden.

I mine børns øjne er jeg smuk, selv om jeg har tyndt hår og et par kiloer sider forkert. Det varmer mit hjerte. Jeg vil gøre alt for, at de vil føle sig smukke og dygtige og værdifulde , efter nogle normer, som ikke har noget at gøre med hverken kropsbygning, hudfarve, hårstil osv. som er på mode for tiden. Det bliver deres generation, som med uspekulerede genteknikere bliver i stand til at bestemme, hvilke type mennesker får lov til at blive født.


Chippendales - denne slags forherligelse af et overfladisk menneskebillede - bryder jeg mig ikke om og jeg ønsker ikke at give disse normer videre til mine børn.

Copyright    Heiner Gringmuth

For problems or questions regarding this web contact heiner.gringmuth@gmail.com